2 effektive hovedbundsprodukter – Tea Tree Shampoo og hovedbundsscrub – mod skæl, fedtet hår, bumser i hovedbunden, kløe og anden irritation. Anvendelse:Brug shampooen ved hver hårvask. Dobbeltvask gerne dit hår, så du er sikker på at få glæde af shampooens aktive ingredienser. Fordel shampooen i hovedbunden, når håret er gjort vådt. Massér godt ind og skyl herefter grundigt ud. Fordel nu endnu en omgang shampoo i din hovedbund og massér ind – gerne et par minutter. Du vil opleve, at shampooen danner mere skum ved vask nummer 2. Det skyldes, at du ved første vask renser hår og hovedbund fri for snavs, mens shampooens gode ingredienser først aktiveres anden gang. Skyl til slut grundigt ud med lunkent vand, så ingen sæberester sidder tilbage i hår og hovedbund. 1-2 gange om ugen bør du bruge hovedbundscrubben. Brug scrubben i stedet for shampooen, når du vasker dit hår. Du kan både bruge hovedbundsscrubben til første og anden vask, hvis du dobbeltvasker, men du kan også sagtens anvende hovedbundsscrubben og shampooen i kombination. Start med at gøre håret vådt og fordel hovedbundsscrubben i hårbunden. Massér skrubbekornene godt ind og kom hele vejen rundt i hovedbunden. Skyl til slut grundigt ud og fordel nu endnu en omgang hovedbundsscrub eller shampoo i hår og hovedbund. Massér godt ind og skyl ud, når du er færdig. Sørg for, at både sæberester og skrubbekorn skylles helt bort fra hår og hovedbund. Efter vask med shampoo/scrub kan du bruge en blødgørende balsam i længderne af dit hår, hvis du har behov for det. Fordel da blot balsam i håret og lad virke et par minutter, inden du skyller ud med lunkent vand. Australian Bodycare Scalp Detox Duo